Ghislaine de Féligonde

Introduceret 1916 Buskrose, Moschata gruppe





Fotos 2015

Anskaffede 2006 5 stk fra Lundhede Planteskole. Én blev plantet sammen med bedroser og the-hybrider. Fire blev plantet om en tripod i andet bed med Dahlia som nabo. Den første voksede pænt til, men så helt forkert ud sammen med de øvrige roser. Den blev flyttet i andet bed, hvor den har udviklet sig fantastisk. Vi er nået dertil, hvor en tyk pæl må hamres ned til opbinding. 
De øvrige fire blev kvalt af dahliaerne og mistrivedes fortsat. 2012 blev de flyttet til andet bed og året senere til nuværende vokseplads, hvor de stortrives og har dannet en tæt hæk ind mod en af havens terrasser. Jeg kan kun anbefale, at give den rigeligt med plads. Har formeret sig med rodskud.
Blomstrer kontinuerligt, men det første flor er det flotteste. Godt løv og fin duft. Temmelig hidsig at omgås, da tornene griber godt fat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar